Slowly slowly

fornSlowly Slowly

Min græske værts motto er ”slowly slowly”. Langsomt.

Han siger det ofte: Når jeg skal stige på båden er det ”slowly slowly”. Og når jeg skal af igen så er det ”slowly slowly”. Når vi har en aftale om 5-10 min. er det altid – ”slowly slowly – we have time”. Selv når han kommer lidt tøvende hen til mig foran min hoteldør: Mister Jørn, is it okay I come clean your room? I take this room and then the next and then – maybe in 15-20 min. I come to you – slowly slowly, dont worry you have time”.

Selvfølgelig er det okay. Det er altid okay at være langsom. Faktisk er det rart at være et sted og med nogle mennesker, hvor alting går langsomt.

Dagene flyder afsted i deres eget tempo. Samtalerne stiger og falder i dybden. Gåturene over kløften eller til indkøb foregår ”slowly slowly”. Jeg indånder ideen om, at alting ER langsomt og dag for dag, kan jeg mærke at nuet bliver mere og mere nærværende. Som om selve tiden er fleksibel, og kan ændre hastighed. Min krop vænner sig til at hver en sansning får opmærksomhed. At når der opstår et indtryk eller en indre bevægelse, så stopper jeg og lytter. Lytter, indtil jeg ved hvilken vej, bevægelsen nu går.

Det er ikke det samme, som at gå i stå. Slet ikke. At gå i stå er at falde i søvn – at skifte opmærksomheden væk fra det, der er lige nu. Og det er ikke det, jeg taler om her. Jeg taler om at komme nærmere min opmærksomhed. Og at det kræver langsomhed for at gå den vej.

finikasHverdagen

Jeg glæder mig til at komme hjem i næste uge og komme tilbage til hverdagen igen. Prøve at blive bevidst om at det skal gå langsomt også. Slowly slowly. Hvis jeg finder en sovepartner, skal det også gå langsomt – ikke mase noget frem. Bare stille og roligt, trygt, klart og med omhu og omtanke. Det langsomme er helt nødvendigt i mine aftaler. Uden langsomheden mister vi nuancerne – uden langsomheden mister vi vigtige sansninger og indtryk, som vi skal se på og bevæge os i sammen.

Langsomheden er ekstra vigtig første gang jeg tager kontakt til en sove-ven. Derfor anbefaler jeg også at I mødes 2-3 gange inden til en kop kaffe og en snak om det at sove sammen.

På møderne kan I få sat ord på hvad det er for en situation at begynde at sove sammen. Mærk efter om det føles rigtigt. Følg gerne soveklubben.dk’s FAQ – her har jeg lavet nogle spørgsmål, som I kan bruge til at indlede jeres kaffe-snak.

Åh, hvor jeg glæder mig til at kravle ned i sengen og lægge mig tæt ind til en kvindekrop. Begrave mit hoved i hendes nakke, dufte hende, mærke varmen og hendes tilstedeværelse.

Lukke øjnene og lade hver eneste åndedrag fyldes med glæden over at det her kan lade sig gøre. Glædes over hvor ukompliceret det kan være, hvis vi vælger det. Give livskraften plads til at pulse sin energi rundt i kroppen og mærke at jeg lever.

Og det er måske det, soveklubben handler om.

At mærke at jeg lever. Slowly slowly.

Kærlig hilsen

Jørn

Tags: , , , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*